Hvem er vi

Klinik DigeLuxx består af to behandlere. Anja Dige & Olivia Skytte. Samt vores dygtige elev Amanda.

Hvordan begyndte det hele og hvem er vi egentlig??
For at starte med begyndelsen. Jeg (Anja) begyndte at interessere mig for negle som ganske ung.

Min søster som er bosiddende i Norge, kom hjem på ferie. Det var der som sådan ikke noget anderledes i, UDOVER at hun denne gang havde taget et kursus som negledesigner og havde den yndigste og nok mest spændende lille kuffert med hjem, med  alverdens ting og sager til neglekunst.
Aj men hold nu op….. Sten, tape, glimmer, farver, osv osv (Jeg var 12 år dengang, så I kan nok forestille jer hvordan jeg så ud i ansigtet da hun åbnede den kuffert)!!
Jeg skal love for hun ikk havde meget andet at lave den ferie, end at vise mig alle de tricks hun nu kunne og vupti var jeg solgt til den verden.
Jeg begyndte at pynte veninders negle, men hver gang måtte jeg svare på et særligt spørgsmål: Hvorfor mangler du en negl, Anja?? Ja, for det gør jeg, desværre, og dog.


Da jeg var 3 md gammel, fik jeg betændelse i den midterste finger på min venstre hånd. Lægerne behandlede det den ene gang efter den anden medicinsk, men ligemeget hjalp det. Beslutningen blev derfor, at lægge mig i fuld narkose og hive min negl af. Dette gjorde man blandt andet fordi, man vurderede,  at jeg kunne have en “benæder”. (Et lille dyr der lever under huden og æder ens knogler).
Lægerne åbnede fingeren op adskillige gange, hev neglen af igen og igen og ligemeget hjalp det.
Til sidst måtte man erkende at der ikk rigtigt var mere at gøre. Jeg fik efterfølgende betændelse i fingeren 3-5 gange om året og måtte have penicillin. (Hvilket i øvrigt smagte forfærdeligt og gør at jeg den dag i dag hverken kan fordrage jordbærsaftevand og smagen/lugten af marcipan). Sådan smagte og lugtede medicinen. En hvid tyktflydende konsistens der smagte af marcipan og en tynd rød saftevandsagtig en der skulle forestille smagen af jordbær. Nej!! 
Da jeg så fyldte 12 år - forsvandt det som havde det aldrig været der. Hverken læger, mine forældre, mig selv eller nogen som helst andre, kunne komme med en logisk forklaring, men ganske befriende var det!!
Nu havde jeg bare en , hvis jeg selv skal sige det, ganske grim finger uden negl. Dette resulterede desværre i, at neglen aldrig mere kom frem. Nu har jeg kun hård hud og dage med en masse fantomsmerter i fingeren.  Den midterste finger på venstre hånd. Den finger man lægger mest mærke til. Det er klart.
Dagen idag, er jeg sikker på at netop det forløb, var med til at starte min skønhedskarriere. At sidde med den viden, om hvor vigtige ens hænder er som kvinde.
Forfængelighed og elegance, er noget af det vi kvinder vægter rigtig højt. 
Vores håndtryk er vores visitkort og førstehåndsindtryk.
Når jeg ser på de kvinder der kommer til mig, med en negl der er gået i stykker. I panik!!
Du godeste, man kan da ikk rende rundt og mangle en negl!! Det ser jo forfærdeligt ud! Hvis de bare vidste, har jeg tit tænkt for mig selv.
Folk der har kendt mig i 10 år, har stadig ikk opdaget at jeg mangler en negl. Hvis jeg så har lange negle, kan nogen finde på at sige: Hov du har knækket en negl. — Nåh ja det har jeg da også, svarer jeg med et glimt i øjet, velvidende at historien er en ganske anden.